Dannebrog, Danebrog
Det danske nationalflag, hvidt kors på rød bund, korsets bredde 1/7 af højden.
Findes dels som stutflag (handelsflag), dels som splitflag (orlogsflag).
Vort flags oprindelse
Det ældste danske flag man kender, er ravnefanen - en rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort. Dette mærke var gennem hele vikingetiden danskernes kendingsmærke i krig. Ravnefanen kaldes Danebroge, dvs, danernes broge (klæde, mærke). Skrivemåden har ændret sig således, at Danebroge efterhånden er blevet til Dannebrog.
Efter kristendommens indførelse måtte ravnen ganske naturligt vige for korset. Det hvide kors på den røde dug dukkede op i begyndelsen af 1200-tallet, som korsfarerbanner i forbindelse med flere danske forsøg på at erobre det hedenske Estland. Sandsynligvis har et sådant flag allerede været med ved slaget ved Felin i 1208 som biskop Anders Sunesøns kirkelige mærke.
En dansk historiker, franciskanermunken Peder Olesen, skrev i begyndelsen af 1500-tallet om slaget ved Felin, at den danske hær næsten var slået. Men da påkaldte danskerne ydmygt Guds hjælp og "....da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på ulden dug, og de hørte en røst i luften, som sagde, at når det blev løftet i vejret, skulle de visseligt vinde en fuldstændig sejr....hvilker også skete".
En anden og mere kendt beretning om Dannebrogs tilsynekomst stammer fra slaget ved Lyndanese. Kong Valdemar Sejr besluttede i 1218 at fuldføre erobringen af Estland. Han samlede en stor flåde og landsatte sommeren efter sin hær ved borgen Lyndanese, som uden vanskeligheder blev erobret. En del lokale stammehøvdinge underkastede sig og lod sig døbe. Kong Valdemar sendte dem bort med gaver, men tre dage senere vendte de tilbage med en stor hær og overfaldt midt om natten danskernes lejr. Mange danskere blev dræbt inden de vågnede og nåede at få fat i deres våben. Da dagen gryede var kun en lille gruppe danskere i live. Valdemar selv var stadig i live, da angriberne var styrtet mod teltet med korsbanneret. Det var dog ikke kongen, der boede her, men hans biskop Theoderiks, og det var ham de dræbte. Kampen blev meget hård, og stod tilsidst om den lille høj, hvor biskoppens telt havde stået. Det røde korsbanner blev hugget ned og blæste ud over de kæmpende. Da de danske krigere så den svævende fane brød de ud i jubel. Dette måtte jo være et tegn fra Gud, og fra dette øjeblik vendte slaget.
Sejren blev vundet den 15. juni 1219. Den folkelige overlevering har siden sat Dannebrogs tilsynekomst i forbindelse med Volmer (Valdemar ) slaget, og det synes at være en kendsgerning, at Dannebrog den 15. juni 1219 var det nationale kendingmærke, og det må betragtes som sandsynligt, at kongen efter datidens skik, i kampens afgørende fase har ladet fanen føre ind i slaget for at opmuntre sine folk til en sidste kraftanstrengelse. Siden da har kongen anvendt dette mærke, Dannebrog, som Danmarks symbol. Fanen fra Lyndanese blev hængt op i domkirken i Schlesvig, hvor det hang i ca. 400 år indtil det o. 1660 faldt ned af ælde.
Det koreanske flag Taeguek Kee
Det koreanske flag symboliserer meget af østens filosofi, tankegang og mystik. Symbolet og flaget bliver kaldt Taeguek Kee. Det siges at Taeguek Kee første gang blafrede i vinden 1882. På dette tidspunkt var der blev lavet en traktat mellem Korea og Japan for at slutte de fjendtligheder, der var et resultat af Japans invasion af Korea i 1592.
En af de koreanske udsendinge, Park Young Hyo, der blev sendt til Japan for at underskrive traktaten, følte ombord på skibet, at der var behov for et nationalt symbol, og han lavede så et flag der blev kaldt Taeguek Kee.
Flaget indeholder nogle af de mest grundlæggende symboler i orientalsk filosofi. Um Yang symbolet ( Yin Yang) i midten udtrykker dualismen i universet. Alting eksisterer ud fra harmonisk balance mellem direkte modsætninger. Sådanne modsætninger er f.eks. Lys/Mørke, Nat/Dag, Opbygning/Nedbrydning, Aktiv/Passiv, Godt/Ondt. Det ene kan ikke eksistere uden det andet.
I forbindelse med flaget symboliserer den blå del af cirklen jorden og den røde himlen. Bjælkemærkerne i hjørneren kaldes gwe'er. På flaget er der 4, men hvis man medtager alle kombinationer kommer man op på 8. Hver gwe symboliserer op til flere af de grundlæggende begreber i universet.
 |
 |
|
|
| Keon=himlen | Tae=glæde | Ri=ild | Jin=torden |
| Il | Yi | Sam | Sah |
|
|
|
|
| Seon=vind | Gam=vand | Gan=bjerg | Gon=jord |
| Oh | Yook | Chill | Pal |
Illustrationen viser de vigtigste betydninger af de 4 gwe'er på flaget.
Solens gang på himmelen, de 4 verdenshjørner, de 4 elementer.
Tae betyder storhed og Geuk betyder evighed. Taeguek betyder således den store evighed. Dette er logisk nok i betragtning af, at symbolerne på flaget dækker alle modsætninger og al harmoni, samtidig med at det viser tidens og universets bevægelse.